– eller som supplement til opvarmningen af din helårsbolig.
Når sommeraftenerne bliver køligere, eller man gerne vil benytte sit sommerhus hele året, så er det vigtigt, at man har den rette opvarmning i huset. En varmepumpe varmer hurtigt et eller flere rum op med et enkelt tryk på en knap. Via ventilationen fordeler varmen sig hurtigt rundt i hele rummet og holder temperaturen på de ønskede grader. Man kan indstille flere typer af varmepumper til at have en bestemt temperatur på et bestemt tidspunkt, så det er dejlig varmt, når man ankommer til sit hus. Hvis man ønsker denne form for opvarmning samt en stor reducering af sin elregning, så er det en luft til luft-varmepumpe, man skal have installeret i sit fritidshus.
Hvad kan en varmepumpe?
En varmepumpe udnytter energien fra husets omgivelser og tager varme fra luften udenfor og omdanner den til varme indenfor. Dermed får du let, billigt og hurtigt opvarmet din bolig. Varmeindsamlingen foregår hele året rundt – også om vinteren, hvor varmen er sjælden. Selv ved lave udendørs temperaturer indeholder luften så store energimængder, at det kan udnyttes til opvarmning af dit hus.
Varmepumpen blæser den varme luft direkte ind i det ønskede rum og har en optimal varmefordeling. En varmepumpe giver dig besparelser på din varmeregning og et super godt indeklima.
Med en varmepumpe kan man holde temperaturen stabil og lun i en længere periode til lave omkostninger. En luft til luft-varmepumpe mindsker samtidigt luftfugtigheden, hvilket skaber et stabilt og behageligt indeklima hele året.
Flere pumper kan online-styres via en app på din smartphone eller tablet uanset, hvor du befinder dig. Her kan du få fuld kontrol over rumtemperaturen, luftstrømmen og driftstilstanden.
Varmepumpen giver en solid og driftsikker varmeløsning, der passer godt til mindre huse samt sommerhuse. I øvrigt er en luft til luft-varmepumpe ligeledes et godt og energisparende tillæg til større huse, der bruger oliefyr eller el-varme.
De fleste varmepumper kan man i de varme sommermåneder også bruge som aircondition, hvis man ønske dette.
Kan jeg sparer penge ved at få en varmepumpe i mit sommerhus?
En varmepumpe er billig og nem at få installeret i dit sommerhus, kolonihavehus eller hjemme hos dig, der varmer din bolig op med el-varme. En varmepumpe bruger noget mindre strøm end en elradiator, så udgiften på selve pumpen er hurtigt tjent hjem. Du kan altså reducere dine varmeudgifter, når du vælger at benytte en varmepumpe frem for el-radiatorer.
En luft til luft-varmepumpe kører på strøm og kan producere op til tre gange så meget varme som en almindelig elradiator. Det gør luft til luft-varmepumpen til en miljøvenlig varmekilde, og udgiften på pumpen er hurtigt tjent ind. Typisk er investeringen i sparet varme tjent ind på 3-5 år.
Luft til luft-varmepumper bruges ofte i mindre huse eller sommerhuse, der ikke benyttes på daglig basis. Varmepumperne er særdeles gode, hvis man ønsker et godt indeklima, vil slippe for fugt og kælderlugt og ønsker sig et fornuftigt og økonomisk alternativ til el-radiatorer.
På Energistyrelsens hjemmeside kan man finde en beregner, der giver et bud på økonomien i at skrifte til en varmepumpe. Styrelsens beregner tager dog udgangspunkt i, at du allerede har anskaffet dig en varmepumpe.
Hvilken varmepumpe skal jeg vælge?
Hos MG Køleteknik kan du få råd og vejledning omkring, hvilken varmepumpe, der vil passe godt til netop dit fritidshus. Mærker som Mitsubishi, Panasonic og Daikin er nogle af de førende på markedet, men hvis du foretrækker et andet mærke, så skaffer og installerer vi naturligvis dette.
Hos MG Køleteknik hjælper vi dig med at finde den helt rette luft til luft-varmepumpe. Som med så meget andet, så er der stor sammenhæng mellem pris og kvalitet på varmepumpetyperne.
Det er vigtigt for os, at du får den helt rette størrelse pumpe til dit hjem, da dette har stor betydning for pumpens effektivitet. Hvis din varmepumpe er for lille til det rum, du ønsker, den skal opvarme, så bliver den mindre effektiv, end hvad den lover, og dermed får du ikke den ønskede gevinst ved din investering. De lidt dyrere modeller vil kunne levere mere energi samtidigt med, at støjniveauet er mindsket betydeligt.
Det er vigtigt, at man placerer en varmepumpe rigtigt udenfor huset, så anlægget ikke bliver skadet ved sne og frost. Hvis anlægget er monteret forkert, kan det forkorte anlæggets levetid markant.
MG Køleteknik hjælper dig med at udvælge og installere den helt rigtige pumpe, således at du ikke risikerer et fejlkøb og løber risikoen for, at temperaturen bliver for lav om vinteren.
Man kan få varmepumper i mange forskellige prisklasser, men man skal være påpasselig med, at købe en, der er alt for billig. De billigste varmepumper på markedet egner sig ofte ikke til det danske klima, og de kan slet ikke levere nok varme i alle de kolde vintermåneder. Man skal holde sig for øje, at de billigste varmepumper på markedet typisk er lavet til brug i de varmere lande, hvor man bruger dem som aircondition i stedet for varme.
Varmepumper af god kvalitet koster noget mere i indkøb, men kan, modsat de billige varmepumper, sagtens levere perfekt opvarmning i det danske klima. De vil være billigere i det lange løb, da de vil holde længere, og det vil ikke være nødvendigt at supplere disse varmepumper med andre varmekilder på de kolde sommeraftener eller i vintermånederne. Få MG Køleteknik til at hjælpe i din søgen efter den helt rette pumpe til dit hus, sommerhus eller kolonihavehus.
Du kan spare tid og penge ved at bestille et uforpligtende tilbud på varmepumpe, opsætning og serviceeftersyn hos MG Køleteknik. Vi stræber efter at finde den helt rigtige løsning til netop din bolig og har mange års erfaring indenfor branchen.
Et par eksempler på varmepumper:
Daikin luft til luft-varmepumper:
- Er højeffektive
- Højeste kvaliteter
- Yderst støjsvage
- Stor Komfort
- Stilrent design
- 5 års kvalitetsgaranti
- 10 års kompressorgaranti
- Store energibesparelse
- Store reducerede varmeomkostninger
- Bredt udvalg til både fritidshuse og nybyggeri
Mitsubishi luft til luft-varmepumper:
- Er perfekte til det kolde nordiske klima
- Hyper Heating Function
- Den nominelle varmekapacitet kan holdes konstant selv ved en udetemperatur på ned til -15°C
- Varmepumperne kan fortsætte med at give god varme selv med en udetemperatur på -25°C
- Moderne design
- Høj kvalitet
- Lang levetid
- Overlegen driftsøkonomi
- Lave energiomkostninger
- Varmepumperne monteres kun af certificerede montører
- 5 års garanti
Når man anskaffer sig en varmepumpe, er det en god idé at investere i en med et energimærke, så man sikrer sig, at den kan modstå de store temperatursvingninger, vi kan have i Danmark. Alle luft til luft-varmepumper i Danmark skal være A-mærket efter den europæiske A-G-mærkningsordning. Teknologisk Institut har testet en masse varmepumper, og vi anbefaler at vælge en pumpe, som de har godkendt.
På Energistyrelsens hjemmeside kan man selv gå på opdagelse i, hvilke modeller der er mest effektive, støjfattige samt tjekke deres energimærkning.
Kan man få tilskud til sin varmepumpe?
Du kan søge om tilskud til din nye varmepumpe hos energiselskaberne. Energiselskaberne er forpligtiget til at hjælpe danskerne med at reducere deres energiforbrug. Det er helt op til en selv, hvilket energiselskab man søger hos. Det behøver ikke at være fra samme selskab, som man får sin energi fra. Det varierer fra selskab til selskab, hvor meget rådgivning og hvor stort et tilskud, de tilbyder.
Kræver det noget af mig at vedligeholde en varmepumpe?
En varmepumpe kræver ikke særlig meget af dig som bruger og er derfor ideel til huse, hvor man ikke har sin daglige gang.
Udendørsdelen på pumpen skal holdes fri for blade, så ventilatoren ikke stopper til og alt afhængig af, hvad din fagmand anbefaler, så kan det være en fordel at støvsuge et støvfilter en gang imellem.
Er der nogle lovkrav, der skal overholdes?
Der er få forskellige krav, der skal overholdes ved installation af en luft til luft-varmepumpe. Din fagmand fra MG Køleteknik kan vejlede dig og sørge for, at alle regler bliver overholdt. Der er blandt andet regler om, at den del af varmepumpen, der placeres udenpå huset skal placeres mindst 5-10 meter fra skellet til naboen. Hvis varmepumpen indeholder mere end 1 kilo kølemiddel, så skal den en gang om året efterses af en fagmand. MG Køleteknik tilbyder faste serviceaftaler, så varmepumpen hvert år tilses af en uddannet kølemontør.
SKAL min luft til luft-varmepumpe have et serviceeftersyn en gang om året?
Når din varmepumpe indeholder 1 kilo kølemiddel eller derover, så er det lovpligtigt at få et årligt serviceeftersyn. Alt efter hvilken varmepumpe, du ejer, så kan der være forskel på, hvad et serviceftersyn skal indeholde. Hos MG Køleteknik ved vi præcis, hvad der skal tjekkes på hvilke varmepumper, hvilket giver dig som forbruger en tryghed.
Der visse ting, som et serviceftersyn hos MG Køleteknik altid indeholder:
- Varmepumpens tryk tjekkes og temperaturen måles
- Alle filtre renses for at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse
- Vi gennemgår eventuelle fejlmeddelelser, der kan være opstået i forbindelse med driften af varmepumpen.
- Vi gennemgår opsætningen, der er udført i styringen
- Måling af overophedning og underkøling på kølekredsen
- Hvis der er behov for det, så laves der indregulering af termoventilen
- Optimering af cirkulationspumperne
I forbindelse med serviceeftersynet vil du sammen med din fagmand fra MG Køleteknik lave en finjustering af din varmepumpes varmekurve for at optimere driften. Derved bliver det årlige serviceeftersyn din sikkerhed for, at du udnytter din varmepumpe bedst muligt og sparer mest muligt på din elregning.